Sådan flytter du din data fra ChatGPT til Claude

Vil du flytte din data fra ChatGPT til Claude? Her er en guide til, hvordan du gør det på få minutter.

Når du flyter din data fra ChatGPT til Claude, mister du al den kontekst du har opbygget.

Med kontekst mener jeg alt det, ChatGPT ved om dig: din skrivestil, dine præferencer, dine arbejdsrutiner. Det kræver timer at genopbygge manuelt.

Claude har en importfunktion, der løser det på få minutter. Denne guide viser dig, hvordan.

Hvad importfunktionen gør

ChatGPT gemmer oplysninger om dig i sin Memory-funktion: dit job, din sproglige stil, detaljer fra tidligere samtaler. Importfunktionen i Claude læser disse data og oversætter dem til Claudes eget hukommelsessystem.

Processen foregår i tre bevægelser:

  1. Claude giver dig en prompt, som du kører i ChatGPT.
  2. ChatGPT analyserer din profil og pakker alt ned i en kodeblok.
  3. Du sætter koden ind i Claude, som opretter dine minder.


Resultatet er, at Claude fra første samtale kender din kontekst.

Sådan flytter du din data fra ChatGPT til Claude

Trin 1: Hent import-prompten i Claude

Log ind på Claude.

Klik på din profil i nederste venstre hjørne og vælg Settings.

Gå til fanen Capabilities og klik på Import memory from other AI providers.

Klik på Start import og kopiér tekstblokken, der vises.

Import af hukommelse fra ChatGPT i menuen under Claude Settings.
Import af hukommelse fra ChatGPT i menuen under Claude Settings.

Trin 2: Tjek dine indstillinger i ChatGPT

Åbn ChatGPT, klik på dit profilbillede og gå til Personlig tilpasning.

Sørg for, at både Henvis til gemte hukommelser og Se chathistorik er slået til.

Hvis de er deaktiverede, har ChatGPT ikke gemt noget om dig, og der er derfor ingenting at flytte over til Claude.

Aktivering af hukommelse og historik i ChatGPT-indstillinger.

Trin 3: Vælg en avanceret model

Luk indstillingerne og gå tilbage til chatvinduet i ChatGPT.

Klik på model-vælgeren øverst til venstre, hvor der står ChatGPT Auto. Vælg Thinking i menuen.

Denne model tænker længere over dit spørgsmål og er grundigere til at gennemsøge din historik.

Standardindstillingen Auto overser ofte detaljer, som Thinking-modellen fanger.

Valg af Thinking-model i ChatGPT til eksport af brugerdata.

Trin 4: Udtræk din data

Indsæt prompten fra trin 1 i chatfeltet og send den. ChatGPT gennemgår din profil og returnerer en kodeblok. 

Klik på Copy code øverst til højre i kodefeltet.

I ChatGPT:

Kodeblok med udtrukket profil-data fra ChatGPT klar til kopiering.

Kopier koden fra ChatGPT:

Kodeblok med udtrukket profil-data fra ChatGPT klar til kopiering.

Trin 5: Importér til Claude

Gå tilbage til Claude, hvor du startede importen.

Sæt koden ind i tekstfeltet og klik på Add to memory.

Claude opretter nu dine minder og viser dig en liste over, hvad der er gemt. Vær tålmodig, der kan gå lidt tid.

Indsættelse af udtrukket ChatGPT-data i Claudes importfelt.

Trin 6: Ryd op

Når importen er færdig, viser Claude dig en liste over alt, hvad der er gemt. Gennemlæs den.

Der kan snige sig forældet information med. Klik på blyant-ikonet ud for en linje for at redigere eller slette. Claude opdaterer din profil løbende baseret på nye samtaler.

Oversigt over menuen Manage memory i Claude med kategoriserede brugerdata.

Når du har fulgt de seks trin, har du flyttet din data fra ChatGPT til Claude og er klar til at arbejde videre uden at miste din opbyggede kontekst.

Hvad med ChatGPT-projekter?

Projekter i Claude fungerer som lukkede containere. Den hukommelse, du importerer til din generelle konto, gælder ikke automatisk inde i et projekt.
Vil du også have konteksten ind i et specifikt projekt, gør du sådan:

  1. Åbn det relevante projekt i ChatGPT og kør import-prompten dér.
  2. Kopiér kodeblokken.
  3. Indsæt indholdet under Project Instructions i dit projekt i Claude.


Det sikrer, at projektet har adgang til den faglige kontekst, det har brug for.

Hvornår giver importen ikke mening?

Er du ny bruger af ChatGPT, har systemet sandsynligvis ikke gemt ret meget om dig endnu. I det tilfælde er der ikke noget at flytte, og du starter i Claude på samme vilkår som i ChatGPT.

Er din ChatGPT-hukommelse rodet med modstridende instruktioner, giver det bedre mening at starte forfra i Claude. Brug dine første samtaler til at opbygge en ren profil.

Jo mere præcis din eksisterende data er, jo bedre arbejder Claude fra dag ét.

Læs mere

Relaterede artikler

Forsiden af guiden om bedre sprog med ChatGPT og Gemini til AI for kommunikationsfolk

Få min gratis guide:
Bedre sprog med ChatGPT og Gemini

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag guiden, der hjælper dig med at få ChatGPT til at skrive klart, enkelt og mere naturligt på dansk. 

I nyhedsbrevet får du korte tips om AI, praktiske eksempler og inspiration til, hvordan du kan bruge ChatGPT i dit kommunikationsarbejde.