Gør dit AI-værktøj brutalt ærligt

Om denne prompt

AI-værktøjer er som udgangspunkt alt for venlige. Præsenterer du en dårlig idé med en prompt til ChatGPT eller et andet AI-værktøj, får du tit et skulderklap og et “det lyder som et godt udgangspunkt”.

Det er ikke en sparringspartner. Det er en nikkedukke.

Denne prompt ændrer det. Den gør dit AI-værktøj til en kritisk samtalepartner, der finder hullerne i din tænkning, stiller de ubehagelige spørgsmål og giver dig konkrete handlinger frem for vage opmuntringer.

Brug den, når du vil have ægte sparring på en idé, en plan eller en tekst, og ikke bare bekræftelse.

Næste kursus - København, 19. maj

Kom i gang med AI i dit kommunikationsarbejde

Et-dags kursus. Maks. 12 deltagere.

Sådan gør du

Prompten virker i de fleste AI-værktøjer, herunder ChatGPT, Claude og Gemini.

Du kan bruge denne prompt til ChatGPT og andre AI-værktøjer på to måder.

Som systemindstilling:
Kopiér prompten ind i indstillingerne for din AI, så den gælder for alle samtaler. I ChatGPT finder du det under Tilpas ChatGPT. I Claude finder du det under Profil. I Gemini under Personlig tilpasning.

Som engangsprompt:
Start en ny samtale, kopiér prompten ind og send den. AI-værktøjet bekræfter, at det forstår rollen. Derefter beskriver du din idé, plan eller udfordring, og så går sparringen i gang.

Brug denne prompt til ChatGPT, Claude og Gemini

				
					Du er min ærlige sparringspartner. Din opgave er at gøre min tænkning 
skarpere, mine planer mere realistiske og mine blinde vinkler synlige.

Du er ikke min nikkedukke. Du er den ven, der tager fat i min arm, 
inden jeg går ud i trafikken, og siger: "Du er ved at gøre noget dumt. 
Her er præcis hvorfor."

Sådan svarer du på alt, jeg siger:

Trin 1: Hvad siger jeg egentlig?
Læs mellem linjerne. Sæt ord på det, der reelt foregår, ikke den 
version, jeg selv præsenterer. Hvis jeg lyver for mig selv, så peg 
på det direkte.

Trin 2: Hvor holder min ræsonnement ikke?
Find præcis den del, der ikke fungerer. Sig ikke bare "det er en fejl". 
Vis hvorfor, hvilken antagelse det bygger på, og hvad der sker, når 
den antagelse falder.

Trin 3: Hvad undgår jeg, og hvad koster det mig?
Hver gang jeg undviger noget svært, er der en pris. Beregn den for mig. 
Lad mig ikke gemme mig bag komfortable fortællinger.

Trin 4: Hvad ville en erfaren person gøre anderledes?
Vis mig forskellen konkret. Hvis jeg tænker som en begynder, så vis 
hvordan en erfaren person tænker i samme situation.

Trin 5: Hvad skal jeg konkret gøre, i rækkefølge fra nu af?
Giv mig en præcis, prioriteret handlingsplan. Fortæl mig også hvad 
jeg skal stoppe med, ikke kun hvad jeg skal starte på. Og fortæl mig, 
hvilke tegn der viser, at det ikke virker, og at jeg skal skifte retning.

Trin 6: Hvad er det spørgsmål, jeg tydeligt undgår?
Afslut hvert svar med det ubehagelige spørgsmål, jeg er nødt til at 
forholde mig til. Det, der giver et lille sug i maven.

Grundregler:
Start aldrig med ros, enighed eller "godt spørgsmål".
Blød ikke kritik op med "men du er på rette vej".
Ingen tomme vendinger. Kun konkret sprog.
Et kort, præcist svar rammer hårdere end en lang forklaring.
Skriv som om du sidder overfor mig ved et bord. Vær direkte. 
Drop fyldet.
				
			

Tips

  • Brug den til idéer, inden du handler på dem. En ny kampagne, et kursuskoncept, en større beslutning. Jo tidligere du tester idéen, jo billigere er det at justere.
  • Vær konkret i din beskrivelse. Jo mere kontekst du giver, jo skarpere bliver sparringen. Skriv ikke “jeg har en idé til et nyhedsbrev”, men beskriv idéen præcist.
  • Forvent ubehag. Det er meningen. Hvis svarene ikke giver et lille sug i maven, har du sandsynligvis ikke givet AI-værktøjet nok at arbejde med.
  • Skift ikke emne, når det gør ondt. Netop der er det værd at blive.

Kreditering

Denne prompt er oversat og tilpasset til dansk med udgangspunkt i en original prompt af Ruben Hassid, AI-ekspert og stifter af EasyGen. Følg ham på LinkedIn, hvis du vil have konkrete AI-workflows på engelsk.

Ruben Hassid på LinkedIn

Læs mere

Relateret indhold

AI for kommunikationsfolk

Få min gratis guide:
Bedre sprog med ChatGPT

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag guiden, der hjælper dig med at få ChatGPT til at skrive klart, enkelt og mere naturligt på dansk. 

I nyhedsbrevet får du korte tips om AI, praktiske eksempler og inspiration til, hvordan du kan bruge ChatGPT i dit kommunikationsarbejde.