Nye AI-regler fra EU: Det her betyder det for dit arbejde

Fra august 2026 gælder EU’s nye AI-regler. De stiller krav om transparens, dokumentation og ansvar når du bruger AI i dit kommunikationsarbejde. Her er de tre ting du skal gøre for at overholde loven.

EU AI-regler ændrer hvordan du må bruge kunstig intelligens i dit arbejde. Reglerne skal sikre at AI ikke bruges til at vildlede mennesker, og at nogen står til ansvar når det sker. Hvis du arbejder med kommunikation, marketing eller medier, gælder reglerne også for dig.

Kort fortalt: Dine tre vigtigste opgaver

Hvis du kun læser én ting, så læs dette:

  • Mærk realistisk AI-indhold tydeligt (billeder, video og lyd)
  • Tjek fakta, før du udgiver
  • Dokumentér hvordan du bruger AI

Resten af artiklen uddyber, hvad det betyder i praksis.

Gælder EU's AI-regler for dig?

Reglerne gælder, hvis dit indhold har et professionelt eller kommercielt formål.

Det gælder for dig, hvis du:

  • arbejder i kommunikation eller marketing
  • er journalist eller arbejder i medier
  • er konsulent, freelancer eller bureau
  • tjener penge som influencer eller creator

Det gælder måske, hvis du:

  • har annoncer eller sponsorater (fx blog eller podcast)

Det gælder som udgangspunkt ikke, hvis du:

  • deler indhold privat uden kommercielt formål

Tommelfingerregel
Hvis du tjener penge på dit indhold, eller arbejder professionelt med det, så gælder reglerne.

1. Du skal mærke AI-indhold, hvis det kan forveksles med virkelighed

Bruger du AI til at lave realistiske billeder, video eller lyd, skal det fremgå tydeligt.

Ikke gemt væk. Ikke i mikro-skriftstørrelse.
Synligt for alle.

Det gælder især, hvis indholdet ligner:

  • rigtige personer
  • virkelige steder
  • faktiske begivenheder

Sådan kan du gøre det:

  • skriv det direkte ved indholdet
  • brug en label eller et ikon
  • tilføj en tydelig note i starten

En enkel test:
Kunne nogen tro, det er ægte? Så skal det markeres.

Hvornår er det bare redigering?
Ikke al brug af AI kræver mærkning.
Du behøver ikke markere, hvis du:

  • retter små fejl eller forstyrrelser
  • justerer lys, farver eller kvalitet
  • laver ændringer uden at ændre betydningen

Du skal markere, hvis du:

  • ændrer, hvad billedet viser
  • fjerner eller tilføjer noget vigtigt
  • skaber noget, der aldrig har eksisteret

Tommelfingerregel:
Hvis det kan ændre, hvordan nogen forstår virkeligheden, så skal det fremgå.

Hvad med tekst?
Tekst er anderledes.
Du behøver ikke skrive, at noget er skrevet med AI.
Men ansvaret er stadig dit.

Det betyder:

  • du skal faktatjekke
  • du skal rette fejl
  • du hæfter for indholdet

Undtagelse:
Hvis du bruger chatbots til borgere eller kunder, skal det være tydeligt, at de taler med en maskine.

2. Du skal tjekke fakta

AI kan tage fejl. 
Og du kan ikke give den skylden bagefter.

Hvis du udgiver noget, er det dit ansvar, uanset hvordan det er lavet.

Så:

  • verificér oplysninger
  • dobbelttjek kilder
  • ret fejl før publicering

Jeg har lavet en prompt der kan hjælpe dig med at faktatjekke AI-genereret indhold. Du finder den her:

3. Du skal kunne forklare, hvad du har gjort

Du skal kunne dokumentere din brug af AI.

Det behøver ikke være kompliceret.

Det kan fx være:

  • hvilke værktøjer du brugte
  • hvad du brugte dem til
  • hvordan du kvalitetssikrede indholdet

Hvis en myndighed spørger, skal du kunne forklare din proces.

Tjekliste

Før du starter

Mens du arbejder

Inden du udgiver

Efter udgivelse

Hvad der ikke er omfattet af EU's AI-rgeler

Almindelig brug af AI til:

  • tekstudkast og mails
  • sprogrettelser
  • analyse

Konsekvenser ved brud på EU's AI-regler

I værste fald kan bøderne nå op på 35 millioner euro.

I praksis vil myndigheder ofte starte med dialog og påbud.
Men ansvaret er stadig dit.

Hvem fører tilsyn?

I Danmark er det Digitaliseringsstyrelsen, der koordinerer tilsynet og udgiver vejledninger.

Læs mere/kilder

Relaterede artikler

Forsiden af guiden om bedre sprog med ChatGPT og Gemini til AI for kommunikationsfolk

Få min gratis guide:
Bedre sprog med ChatGPT og Gemini

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag guiden, der hjælper dig med at få ChatGPT til at skrive klart, enkelt og mere naturligt på dansk. 

I nyhedsbrevet får du korte tips om AI, praktiske eksempler og inspiration til, hvordan du kan bruge ChatGPT i dit kommunikationsarbejde.