AI-billeder var tidligere ofte en joke. Det er de ikke længere.

Nano Banana har fået en markant opdatering. De klassiske fejl med fingre, tekst og skiftende ansigter er ikke væk. Men de er ikke længere det, der får det hele til at falde fra hinanden.

Du har set dem.

Hænder med seks fingre.

Tekst på billeder, der lignede dansk – men kun hvis man kneb øjnene sammen.

“ÅRSPR0T 20Z6 – VISl0N STRATEGIK.”

Bogstaver, der flød sammen.

Ord, der begyndte korrekt og sluttede i volapyk.
Så tænkte du: Det her ligner jo en printer, der har kastet op.

Og du holdt op med at lave AI-genererede billeder.
Men der er sket noget på det sidste.

Der er kommet en ny version af Googles billedværktøj Nano Banana. Den har rettet mange af de fejl, der gjorde det ubrugeligt i en seriøs sammenhæng.

Den nye version kan nu levere billeder i langt højere opløsning. Den kan bevare personer og genstande konsekvent på tværs af flere billeder. Den kan skrive korrekt og læsbar tekst direkte i billederne. Den kan arbejde i stort set alle formater – fra ekstremt brede bannere til høje mobilformater. Og så reagerer den øjeblikkeligt.

Det er ikke små justeringer. Det er de ting, der før fik det hele til at falde fra hinanden.

Det her er en praktisk gennemgang. Du kan teste det selv på en halv time.

1. Forbedr opløsningen på et billede

Har du et billede, der er for lille til hjemmeside eller tryk?

Tidligere skulle du bruge særlige betalingsværktøjer for at forbedre opløsningen.

Nu kan du uploade billedet og skrive

				
					Forbedr opløsningen til 4K uden at ændre motivet.
				
			

2. Gør et sløret billede skarpt

Du har et billede, der næsten fungerer.

Men det er for sløret.

Upload det og skriv:

				
					Gør dette billede skarpt og realistisk. Bevar kompositionen og motivet.

				
			

3. Gør din rapport mere lækker

Du har en rapport eller analyse som pdf.

I stedet for at vise en flad forside kan du lave en visualisering, hvor rapporten ser ud, som om den ligger på et bord eller svæver let over en baggrund.

Upload forsiden og skriv:

				
					Vis denne rapport, som om den ligger på et lyst skrivebord. Blød skygge under. Naturligt lys fra venstre.
				
			

4. Sæt tekst ind i billeder (der faktisk kan læses)

Tidligere var tekst i AI-billeder fuld af stavefejl og mærkelige tegn.

Nu kan du (næsten) få det som du vil have det og uden fejl.

Du har et billede fra en begivenhed. For eksempel taget foran Københavns Rådhus.

Du kan også styre placering, skrifttype, størrelse og kontrast.

Upload det og skriv:

				
					Sæt teksten “Københavns Rådhus” nederst i billedet. Enkel skrifttype uden seriffer. Hvid tekst med let skygge. Diskret billedtekst.
				
			

5. Tilpas ét billede til flere formater

Du har et billede i 16:9.

Nu skal det bruges i 9:16 til en historie på sociale medier.

Eller omvendt.

Tidligere betød det beskæring i et program som Lightroom eller Phtoshop.

Nu kan du skrive:

				
					Tilpas dette billede fra 16:9 til 9:16. Udvid baggrunden naturligt og bevar personen i centrum.

				
			

Eller:

				
					Lav en version i det format, der passer optimalt til et LinkedIn-opslag. Sørg for, at motiv og tekst stadig er tydelige i feedet.

				
			

Hvad er den reelle forskel?

Den nye version kan:

  • Arbejde i høj opløsning
  • Bevare personer og genstande konsekvent
  • Skrive korrekt og læsbar tekst
  • Tilpasse billeder til mange formater
  • Levere resultater med det samme

Det er stadig ikke perfekt.

Men det falder ikke længere fra hinanden på de basale ting.

Hvis du stadig vurderer AI-billeder ud fra seks fingre og uforståelig tekst, så tester du en gammel udgave i dit hoved.

Mit forslag:

Brug 30 minutter.

Test:

  • Forbedr opløsningen på et gammelt billede
  • Gør et sløret billede skarpt
  • Gør forsiden af en rapport lækker
  • Lav et billede med tydelig tekstTilpas et billede til et nyt format

Læs mere

ChatGPT’s egen vejledning i brugen af Canvas:

What is the canvas feature in ChatGPT and how do I use it?

Relaterede artikler

Forsiden af guiden om bedre sprog med ChatGPT og Gemini til AI for kommunikationsfolk

Få min gratis guide:
Bedre sprog med ChatGPT og Gemini

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag guiden, der hjælper dig med at få ChatGPT til at skrive klart, enkelt og mere naturligt på dansk. 

I nyhedsbrevet får du korte tips om AI, praktiske eksempler og inspiration til, hvordan du kan bruge ChatGPT i dit kommunikationsarbejde.