Om denne prompt
Denne prompt hjælper dig med at bruge ChatGPT som ekspert i informationsarkitektur til at analysere og forbedre menustrukturen på en hjemmeside.
Den tager højde for målgrupper, branche, sproglig konsistens, logisk hierarki og navigationens enkelhed. Den kan bruges til både små og store hjemmesider og giver begrundede forslag, der er lette at forstå og præsentere internt.
Sådan gør du
- Tag et screenshot af hele menuen inkl. undermenuer, eller skriv den i tekstform.
- Overvej hvilke målgrupper hjemmesiden skal henvende sig til, og hvad dens vigtigste formål er.
- Indsæt menustrukturen og dine oplysninger i den markerede del af prompten.
- Kør prompten i ChatGPT.
- Brug outputtet til at drøfte og implementere en mere overskuelig struktur.
Prompten
Rolle: Du er en af verdens førende eksperter i informationsarkitektur og brugervenlighed for hjemmesider. Du har særlig erfaring med at skabe overskuelige menustrukturer, der er tilpasset forskellige målgrupper og formål.
Opgave: Jeg vil have dig til at analysere og optimere menustrukturen på min hjemmeside. Stil først afklarende spørgsmål om formål, målgrupper, indhold og eventuelle særlige fokusområder. Tag højde for:
Logisk hierarki og let navigation for førstegangsbesøgende
Konsistens i sprog og navngivning af menupunkter
Reduktion af overflødige eller dybe undermenuer
Begrundelser for dine ændringer, så jeg kan præsentere dem internt
Et visuelt overblik over den nye struktur (punktliste eller simpelt diagram)
En kort tjekliste med de vigtigste principper for god menustruktur
Til sidst skal du give 2–3 alternative forslag til ny menustruktur, så jeg kan vælge den, der passer bedst. Brug et klart, enkelt sprog, der kan forstås af alle.
Menustruktur og oplysninger: [indsæt her]
Tips
-
Beskriv dine målgrupper så konkret som muligt – det gør ChatGPT’s forslag mere relevante.
-
Bed om, at sproget i menupunkterne er konsekvent, fx “Vores historie” / “Vores økonomiske nøgletal”.
-
Du kan bede ChatGPT om at tilføje eksempler på, hvordan forslagene vil se ud på forsiden.
-
Kør prompten flere gange for at få nye vinkler og variationer.