Friktion

AI tager modstanden ud af dit arbejde. Det lyder som en fordel. Det er det ikke.

Du kender situationen. Du beder ChatGPT om et udkast, og tredive sekunder senere står det der. Færdigt, velformuleret og enig med dig. Så sender du det videre.

Det er der, det kan gå galt. Teksten er ikke dårlig, men ingen har gjort modstand undervejs. Hverken maskinen eller et menneske.

Reflektion

Jeg var for nylig til seminar hos DMJX om AI i medieproduktion, og ét ord dukkede op igen og igen: friktion. Det er også et nøgleord i den nye rapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, AI som Medskaber og Mulighedsrum, hvor Kristian Ahm har interviewet 17 medieprofessionelle om, hvordan de bruger AI i praksis.

Rapporten peger på noget, de fleste af os har mærket: Sprogmodellerne er hurtige, og de er indrettet til at smigre dig. Modstanden forsvinder af sig selv. Den skal du sætte ind igen, med vilje.

De respondenter, der bruger AI bedst, gør netop det. En konceptudvikler har bygget over ti forskellige chatbots, der efterligner folk som Rick Rubin og David Lynch. Han bruger dem til at få modspil, ikke svar. En udviklingschef opdagede, at hun skrev dårligere, fordi ChatGPT skrev alt for hende. Hun tog skrivningen tilbage på de områder, hun vil blive ved med at være god til.

Ahm kalder det refleksiv friktion, et begreb han låner fra Peter Dalsgaard på Aarhus Universitet. Indgreb, der får dig til at stoppe op, sammenligne og genoverveje.

Rapporten rummer også en advarsel. En design director beskriver et scenarie: Afsenderen skriver rapporten med AI. Modtageren opsummerer den med AI. Bagefter taler de sammen, og begge påstår, at de er inde i stoffet. Er de det?

Friktion ind

Sådan gør jeg selv, når jeg skriver opslag til LinkedIn.

Jeg skriver opslaget først. Selv. Så giver jeg det til både ChatGPT og Claude og beder dem spille djævelens advokat. De har fået faste kriterier at arbejde efter. Et af de vigtigste kriterier er, at opslaget skal tage udgangspunkt i læserens problem, ikke mit.

Det lyder enkelt. Det er det ikke. Jeg starter tit med mig selv uden at opdage det, og det er præcis den slags, to kritiske læsere fanger på ti sekunder. Jeg retter, og opslaget vender sig mod læseren. Jeg bliver tit irriteret over modstanden fra AI-værktøjet, men det løfter som regel min tekst.

AI gør modstand, før nogen anden ser teksten.

Friktion ud

Den anden slags friktion er den, rapporten siger mindst om. Den handler om, hvad der sker, når det, du har lavet sammen med AI, møder et menneske.

Jeg er ved at skrive en bog. Jeg har en korrekturlæser, som ser verden anderledes, end jeg gør. Hun er skarp, og hun er uenig med mig oftere, end jeg bryder mig om. Jeg har også en illustrator. Da jeg havde fundet en titel, jeg selv var glad for, sagde han, at den ikke gav ham nogen billeder. Han kunne ikke tegne den.

Det irriterede mig. Det var fluen i øjet, der kløede. Men jeg fandt en ny titel, og den er bedre. Den giver både billeder og et løfte.

Den friktion havde AI formentligt aldrig givet mig. Modellerne havde rost min oprindelige titel til skyerne.

Hvorfor det virker

Rapportens vigtigste konklusion er, at faglighed fungerer som filter i mødet med AI. Alle 17 respondenter havde mindst ti års erfaring, før AI kom til verden. De kan vurdere modstanden, fordi de ved, hvad et godt resultat er.

Det gælder også dig. Din dømmekraft som kommunikationsmenneske er ikke blevet forældet af AI. Den er blevet vigtigere. Friktion uden dømmekraft er støj. Friktion med dømmekraft er kvalitet.

Rapporten handler om film, tv, spil og reklame, ikke om kommunikationsafdelinger. Men mønstret er det samme, og det overrasker mig ikke.

Tre ting, du kan gøre i morgen

1. Bed AI om at argumentere imod, ikke for. Giv den kriterier, den skal måle din tekst op imod. Ellers roser den dig.
2. Skriv selv det, du vil blive ved med at kunne. Vælg to eller tre kernekompetencer, og hold AI ude af dem.
3. Lad et menneske læse, før du sender noget ud. Helst en person, der ser verden anderledes end dig.

Friktion er noget af det vigtigste, når du arbejder med AI.

Kilde: Kristian Ahm (2026). AI som Medskaber og Mulighedsrum. En dialog mellem faglighed og teknologi. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.