Jeg byggede min første app, imens jeg spiste en rugbrødsmad
Jeg kan ikke kode. Alligevel byggede jeg min første app med hjælp fra AI.
Jeg kan ikke kode. Alligevel byggede jeg min første app med hjælp fra AI.
Det skete en tirsdag aften, mens jeg spiste en rugbrødsmad. Fem minutter senere havde jeg en fungerende prototype.
For nogle år siden var jeg med til at udvikle en app i et tidligere job. Vi hyrede et bureau, holdt møder, testede og rettede. Der gik mere end seks måneder, før appen var klar. Budgettet lå et sted mellem 1 og 2 millioner kroner.
Sådan behøver det ikke længere at være.
I denne episode af Klar til AI fortæller jeg, hvordan jeg byggede min første webapp med Lovable. Hvad der gik godt. Hvad der drillede. Og hvad du skal tænke over, hvis du selv vil prøve.
Det taler jeg om
I episoden kommer jeg blandt andet ind på:
- Hvorfor den gode idé er vigtigere end teknikken
- Hvordan jeg lavede en lille app til LinkedIn-opslag efter Folkemødet
- Hvad Lovable kan bruges til
- Forskellen på en app og en webapp
- Hvorfor du skal teste grundigt
- Hvordan små apps kan bruges i kommunikationsarbejde
Fem spørgsmål før du bygger
Før du åbner Lovable eller et andet AI-værktøj, så svar på disse spørgsmål:
- Hvad skal appen kunne?
- Hvem er den til?
- Hvilken opgave hjælper den brugeren med?
- Hvordan ser flowet ud fra start til slut?
- Hvordan skal appen nå ud til målgruppen?
Jo bedre du kan beskrive idéen, jo bedre kan AI hjælpe dig med at bygge den.
Små apps kan løse konkrete opgaver
Jeg ser især muligheder for små webapps i kommunikationsarbejde.
For eksempel:
- tilmelding til arrangementer
- evaluering efter kurser og oplæg
- konkurrencer
- onboarding af nye medarbejdere
- intern vidensdeling
- hjælp til LinkedIn-opslag og andet indhold
Pointen er ikke, at alle skal bygge store apps.
Pointen er, at afstanden fra idé til prototype er blevet meget kortere.
Vil du have flere lavpraktiske AI-tips?
Jeg skriver om AI, kommunikation og konkrete værktøjer i mit nyhedsbrev.
Du kan tilmelde dig på psommer.dk.
Når du tilmelder dig, får du også min gratis guide: 7 ting, der kan løfte dit kommunikationsarbejde med AI med det samme.
Per Sommer
AI-rådgivning og kurser for kommunikationsfolk i danske organisationer, foreninger og offentlige myndigheder.