Jeg byggede min første app uden at kunne kode. Her er hvad jeg lærte

Jeg har lige bygget min første app. Det føles ret vildt!

Og jeg sad ikke i en mørk kælder med tre skærme, kode-stumper og energidrik i blodet. Jeg sad og smurte en rugbrødsmad.

Og mens jeg gjorde det, byggede jeg en lille web-app.

Jeg kan ikke kode. Jeg ved ikke, hvordan man "rigtigt" bygger software. Jeg er kommunikationsmenneske. Jeg skriver, tænker i målgrupper og prøver at få ting til at give mening for andre mennesker.

Men netop derfor blev det her interessant.

For du behøver ikke starte med at lære at kode.

Hvordan idéen opstod

Jeg havde lavet en prompt, der hjælper folk på Folkemødet med at skrive bedre LinkedIn-opslag.

Altså opslag, der ikke bare lyder sådan her:

Tak for en inspirerende debat om vigtige emner.

Den slags opslag har LinkedIn rigeligt af.

Prompten fungerede fint. Den stillede nogle spørgsmål og hjalp brugeren med at finde en skarpere vinkel, en tydeligere pointe og en mere interessant måde at skrive opslaget på.

Men der var et problem.

Hvis folk skulle bruge prompten på deres mobil, skulle de kopiere en lang tekst, åbne ChatGPT, sætte prompten ind, svare på spørgsmål, kopiere resultatet og arbejde videre derfra.

Det virkede ærligt talt lidt bøvlet.

Så jeg tænkte:

Hvorfor skal folk kopiere prompten?

Hvorfor ikke bare lave den som en lille app?

Så det gjorde jeg.

Det vigtigste skete, før jeg byggede noget

Det, jeg lærte, var, at selve byggeriet ikke var det sværeste.

Det sværeste var at have en god plan.

Før jeg åbnede Lovable, skrev jeg ned, hvad værktøjet skulle kunne. Lovable er et AI-værktøj, der kan bygge små digitale løsninger ud fra instruktioner. Claude brugte jeg som sparringspartner til at formulere den instruktion.

Men før jeg bad AI om hjælp, skulle jeg selv blive helt klar på, hvad jeg ville have.

Det gjorde jeg ved at svare på fire spørgsmål.

1. Hvad skal værktøjet gøre?

Ikke sådan overordnet og fluffy.

Ikke:

Det skal hjælpe folk med LinkedIn.

Det er for upræcist.

Jeg skulle beskrive det helt konkret:

• Brugeren åbner appen.
• Brugeren svarer på tre spørgsmål.
• Appen giver tre forslag til LinkedIn-opslag.
• Appen anbefaler, hvilket forslag brugeren bør vælge.

Det var stort set det.

Tre spørgsmål ind. Tre opslag ud.

2. Hvem skal bruge det?

Det næste spørgsmål var: Hvem er det egentlig til?

Min målgruppe var ret præcis:

• Folk, der er på Folkemødet.
• De har lige hørt noget interessant.
• De vil gerne dele en pointe på LinkedIn.
• De har deres mobil i hånden.
• De har måske fem minutter.

Og når situationen er konkret, bliver løsningen også bedre.

For så vidste jeg, at appen skal være hurtig. Den skal være enkel. Den skal kunne bruges på en mobil. Den må ikke kræve en lang forklaring.

3. Hvad gør værktøjet lettere?

Det her spørgsmål er vigtigt:

Hvad slipper brugeren for?

Min app fjerner besværet med at kopiere en lang prompt ind i ChatGPT og holde styr på processen selv.

Sådan byggede jeg den

Da jeg havde tænkt idéen igennem, skrev jeg det hele ind i Claude.

Jeg forklarede:

• Hvad appen skulle gøre.
• Hvem den var til.
• Hvilke spørgsmål den skulle stille.
• Hvordan resultatet skulle se ud.
• Hvordan flowet skulle fungere.

Claude hjalp mig med at gøre beskrivelsen mere præcis og skrive en instruktion, jeg kunne bruge i Lovable.

Så kopierede jeg instruktionen ind i Lovable.

Og Lovable byggede appen.

Var den perfekt første gang?

Nej.

Der var et par bokse, der skulle rettes. Noget tekst, der skulle justeres. Lidt småting, som teknikken naturligvis lige skulle rode med for at bevare sin værdighed.

Men grundlæggende virkede den.

Hvad jeg lærte

Jeg lærte især tre ting.

For det første:

Du skal ikke starte med teknikken. Du skal starte med problemet.

Hvad prøver du at skabe af værdi?

For det andet:

En god app behøver ikke være noget kompliceret.

Faktisk er den ofte bedre, hvis den er lille. Én tydelig funktion. Én klar målgruppe. Ét enkelt flow.

For det tredje:

Kommunikationsfolk har en kæmpe fordel i den her nye virkelighed.

For jeg er vant til at tænke i modtagere, situationer, sprog, behov og handlinger.

Og det er præcis den slags tænkning, der gør AI-værktøjer bedre.

Du behøver ikke kunne kode for at bygge noget nyttigt.

Men du skal kunne forklare, hvad du vil bygge.

Det lyder enkelt.

Det er det ikke altid.

Sådan kan du selv komme i gang

Hvis du har en idé til et lille værktøj, så start ikke med teknikken.

Start med at skrive svar på de fire spørgsmål:

• Hvad skal værktøjet gøre?
• Hvem skal bruge det?
• Hvad gør det lettere?
• Hvordan skal det fungere trin for trin?

Når du har svarene, kan du bruge Claude, ChatGPT eller et andet AI-værktøj til at gøre idéen skarpere.

Derefter kan du bruge et værktøj som Lovable til at bygge den første version.

Den skal bare virke godt nok til, at du kan teste idéen.

Min største aha-oplevelse

Det mest vilde var ikke, at jeg byggede en app.

Det mest vilde var, hvor kort der var fra idé til noget, andre faktisk kan bruge.

Før ville jeg have tænkt:

Det kunne være fedt som en app.

Og så var idéen nok blevet liggende i en notesbog, hvor gode idéer tager hen for at dø stille og uværdigt.

Nu kunne jeg bare prøve.

Det ændrer noget.

For når kommunikationsfolk, undervisere, konsulenter, projektledere og andre almindelige mennesker kan bygge små digitale værktøjer selv, bliver afstanden mellem idé og handling meget kortere.

Det betyder ikke, at alle skal være app-udviklere.

Det betyder, at flere kan lave små løsninger på konkrete problemer.

Og det er ret fantastisk.

Også selv om løsningen bliver født ved siden af en rugbrødsmad.