Byg en stærk prompt i ChatGPT

Om denne prompt

Vil du byg­ge en stærk prompt i ChatGPT, kræver det mere end et enkelt spørgsmål. Du får bedre svar, når du strukturerer din prompt i fire dele: rolle, kontekst, opgave og format.

Denne side giver dig en konkret metode og en prompt, du kan kopiere direkte.

  • Rolle – hvem ChatGPT skal agere som

  • Kontekst – hvilken situation teksten indgår i

  • Opgave – hvad ChatGPT konkret skal lave

  • Format – hvordan svaret skal leveres

Du behøver ikke skrive de fire elementer som overskrifter i selve prompten. Men det hjælper at have dem med i tankerne, når du formulerer den.

Denne prompt hjælper dig med at få styr på forarbejdet. Den guider dig systematisk gennem de fire elementer ved at stille ét spørgsmål ad gangen. Først når dit svar er konkret og dækkende, går ChatGPT videre. Til sidst samler den det hele til én klar prompt, du kan kopiere og bruge direkte.

Prompten tager udgangspunkt i min artikel om, hvordan du skriver gode prompts, og omsætter principperne til et praktisk værktøj, der fungerer i hverdagen.

Hvornår giver denne prompt værdi

Brug prompten, når du:

  • vil sikre en klar retning, før du begynder at skrive

  • oplever, at ChatGPT svarer for generelt

  • arbejder med tekster, der skal bruges professionelt

  • vil have rolle, formål og format til at hænge sammen

Sådan bruger du prompten

  1. Kopiér prompten herunder
  2. Indsæt den i ChatGPT eller en anden sprogmodel
  3. Svar grundigt på hvert spørgsmål
  4. Brug den samlede prompt, du får til sidst
  •  

Prompten

				
					Hjælp mig med at opbygge en stærk og præcis prompt til ChatGPT.

Stil mig ét spørgsmål ad gangen om hvert af de fire elementer herunder.
Gå først videre, når mit svar er konkret og dækkende.
Hvis et svar er uklart eller for generelt, skal du stille et opfølgende spørgsmål.

1. Rolle
Spørg ind til, hvem ChatGPT skal agere som.
Bed mig beskrive både faglig baggrund og kommunikativ tilgang.
Undgå brede betegnelser som “ekspert i X”.

2. Kontekst
Spørg ind til den situation, teksten skal bruges i, herunder:

hvem teksten er til

hvor den skal bruges

hvad modtageren allerede ved

om jeg har eksempler på tekster i den stil, jeg ønsker

3. Opgave
Hjælp mig med at præcisere, hvad ChatGPT konkret skal lave.
Bed mig beskrive formålet som en handling eller effekt, fx informere, forklare, overbevise eller prioritere.

4. Format
Spørg ind til, hvordan svaret skal leveres, herunder:

længde

struktur

hvilket værktøj eller hvilken platform teksten skal bruges i

Når alle fire elementer er afklaret, skal du samle dem til én klar og brugbar prompt, skrevet i direkte og præcist sprog, klar til kopiering.
				
			

Tips til bedre prompts i ChatGPT

  • Brug denne prompt, før du skriver længere tekster eller vigtige opslag.

  • Jo mere præcis du er i dine svar, jo mindre efterarbejde får du.

  • Prompten fungerer også i Gemini, Claude og andre sprogmodeller.

  • Kombinér den gerne med faste stilkrav eller en masterprompt.

Modellen hjælper dig med at byg­ge en stærk prompt i ChatGPT, uanset om du skriver LinkedIn-opslag, nyhedsbreve eller interne dokumenter.

Relateret indhold

AI for kommunikationsfolk

Få min gratis guide:
Bedre sprog med ChatGPT

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag guiden, der hjælper dig med at få ChatGPT til at skrive klart, enkelt og mere naturligt på dansk. 

I nyhedsbrevet får du korte tips om AI, praktiske eksempler og inspiration til, hvordan du kan bruge ChatGPT i dit kommunikationsarbejde.