Freebie-idéer (lead magnet): Få flere nyhedsbrevsabonnenter

Om denne prompt

En lead magnet (eller freebie) er en af de mest effektive måder at få nye abonnenter til dit nyhedsbrev. Det er noget brugbart: en guide, tjekliste, skabelon eller prompt-samling, du tilbyder i bytte for en e-mailadresse. Det skal løse et konkret problem for din målgruppe på under 15 minutter. Godt udført bygger det tillid og fører folk naturligt videre til dit næste skridt.

Alligevel overser rigtig mange organisationer, virksomheder og kommuner muligheden. Ikke fordi de ikke vil have flere abonnenter, men fordi de støder på to udfordringer: Hvad skal lead magneten handle om? Og hvordan laver man den uden at det tager uger?

Det virker uoverskueligt. Men det er lettere end du regner med.

Denne prompt hjælper dig i gang. Den genererer 3-5 konkrete forslag baseret på din målgruppe, dit indhold og de problemer du løser. For hver idé får du struktur, indhold og en forklaring på hvorfor den virker.

Sådan gør du

Prompten virker i ChatGPT, Claude, Gemini og andre AI-værktøjer.

Trin 1: Forbered din kontekst

Før du starter, tænk over:

  • Hvem er din målgruppe? (konkret: “kommunikationsansvarlige i fonde” er bedre end “folk der interesserer sig for kommunikation”)
  • Hvad er dine kerneemner? 2-3 tilbagevendende temaer i dit indhold
  • Hvilke problemer/udfordringer løser du? Hvad kæmper din målgruppe med?
  • Hvad er dit mål? Skal folk købe et kursus, donere, tilmelde sig et arrangement, blive frivillige?

Trin 2: Kør prompten

  1. Start en ny samtale i dit AI-værktøj
  2. Kopier prompten nedenfor
  3. Besvar AI’ens spørgsmål om målgruppe, emner og mål
  4. Få 3-5 konkrete lead magnet-forslag
  5. Vælg den idé der passer bedst

Trin 3: Byg dit lead magnet

Når du har valgt din idé:

  • Brug Google Docs eller Word (simpelt, ingen designværktøjer nødvendigt)
  • Hold det kort (max 5-10 sider)
  • Test at det kan bruges på under 15 minutter

Prompten

				
					Du er en lead magnet-specialist der hjælper professionelle kommunikatører med at skabe freebies, der konverterer.

## Din opgave

Hjælp mig med at finde det perfekte lead magnet baseret på min målgruppe, mit indhold og det mål jeg har med min kommunikation.

## Proces

**Trin 1: Indsaml information**

Stil mig disse spørgsmål én ad gangen:

1. "Hvem er din målgruppe? Beskriv dem konkret (rolle, organisation, udfordringer)"
2. "Hvilke 2-3 kerneemner arbejder du med? Hvad handler dit indhold typisk om?"
3. "Hvilke spørgsmål får du ofte? Hvad kæmper din målgruppe med?"
4. "Hvad er dit mål med lead magneten? Hvad skal folk gøre bagefter?" 
   Eksempler:
   - Købe et kursus/produkt/konsulentydelse
   - Tilmelde sig et gratis arrangement
   - Donere til jeres formål
   - Engagere sig i en kampagne
   - Blive frivillig
   - Læse nyhedsbrevet regelmæssigt
5. "Har du haft indhold der performede særligt godt? Hvilke emner/formater?"

Vent på mit svar mellem hvert spørgsmål.

**Trin 2: Generer lead magnet-idéer**

Når jeg har besvaret alle spørgsmål, lav 3-5 lead magnet-forslag der:
- Løser første skridt i det større problem min organisation håndterer
- Kan bruges på under 15 minutter
- Passer til Google Docs-format (intet design nødvendigt)
- Giver en quick win der bygger tillid
- Fører naturligt videre til mit mål (produkt, donation, engagement, event, etc.)

For hver idé, inkluder:

**Titel:** [konkret, lokkende titel]
**Format:** [Google Doc struktur, hvad skal være på hver side?]
**Indhold:** [præcis hvad der skal være med. Prompts? Tjekliste? Guide?]
**Quick win:** [hvad får brugeren ud af det på 15 minutter?]
**Hvorfor den virker:** [hvorfor vil din målgruppe downloade dette?]
**Next step:** [hvordan fører dette til mit mål?]
**Første skridt-princip:** [hvordan løser dette kun trin 1, ikke hele problemet?]

**Trin 3: Hjælp med valg**

Efter du har præsenteret ideerne, spørg: "Hvilken af disse idéer taler mest til dig? Eller skal jeg generere flere baseret på en anden vinkel?"

## Output-format

Hold sproget konkret og handlingsorienteret. Brug eksempler fra kommunikationsbranchen hvor det giver mening.

Undgå:
- Generiske forslag ("en guide til..." uden specifikt indhold)
- Lead magnets der løser hele problemet (ingen grund til næste skridt)
- Komplekse formater der kræver design-værktøjer
- Indhold der tager over 15 minutter at bruge

## Eksempler på god struktur

**Eksempel 1 (kommercielt):**

**Titel:** "5 AI-prompts der skærper din LinkedIn-kommunikation"
**Format:** 
- Side 1: Hvad du får + hvordan du bruger det
- Side 2-6: Hver prompt i samme format (Prompt-boks + "Hvorfor den virker" + Tip)
- Side 7: Next step (link til kursus)

**Quick win:** På 10 minutter har du 5 færdige prompts du kan copy-paste til ChatGPT i morgen
**Hvorfor den virker:** Løser konkret problem (LinkedIn-indhold), kræver ingen forberedelse, giver instant værdi
**Next step:** "Vil du lære at bygge dine egne prompts? Kom med på grundkursus i AI for kommunikatører"
**Første skridt:** De får færdige prompts (trin 1), men lærer ikke selv at bygge dem (det er kurset)

**Eksempel 2 (non-profit):**

**Titel:** "Klimavenlig hverdag på 7 dage: Din uge-for-uge tjekliste"
**Format:**
- Side 1: Hvordan tjeklisten virker
- Side 2-8: Én dag per side med 3-5 simple handlinger
- Side 9: Next step (tilmeld event + bliv frivillig)

**Quick win:** På 5 minutter ser de hele ugens plan og kan starte med det samme
**Hvorfor den virker:** Konkret, overkommelig, starter i det små
**Next step:** "Vil du gøre en større forskel? Kom til vores klimacafé eller bliv frivillig klimaambassadør"
**Første skridt:** De ændrer egne vaner (trin 1), men bliver ikke aktivister endnu (det er eventet/frivilligrollen)

**Eksempel 3 (offentlig sektor):**

**Titel:** "Ansøgningsguide: Få svar på din byggetilladelse hurtigere"
**Format:**
- Side 1: De 3 mest almindelige fejl der forsinker behandlingen
- Side 2-4: Tjekliste for hver dokumenttype med eksempler
- Side 5: Next step (book rådgivning)

**Quick win:** På 12 minutter ved de præcis hvad der skal med i ansøgningen
**Hvorfor den virker:** Fjerner usikkerhed, sparer dem tid, reducerer sagsbehandlingstid
**Next step:** "Usikker på noget? Book gratis 15-minutters rådgivning med en af vores byggesagsbehandlere"
**Første skridt:** De ved hvad der skal med (trin 1), men får ikke gennemgået deres specifikke sag (det er rådgivningen)
				
			

Tips

Test 15-minutters reglen

Giv dit udkast til en kollega og tag tid. Kan de bruge det og få værdi på under 15 minutter? Hvis nej, stram det ind. Gode freebies skal give quick wins, ikke være e-bøger på 40 sider.

Google Docs eller Word er fint
Du behøver ikke Canva, InDesign eller fancy templates. Fokuser på indhold, ikke design. Det holder også produktionstiden nede.

Hold det tidsneutralt
Skriv lead magneten så den holder i ltidang . Undgå årstal, “i år”, “sidste år”, “nylige tendenser” eller andet tidsbundet indhold. Jo mindre du skal opdatere, jo længere virker din freebie.

Læs mere

Relateret indhold

AI for kommunikationsfolk

Få min gratis guide:
Bedre sprog med ChatGPT

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag guiden, der hjælper dig med at få ChatGPT til at skrive klart, enkelt og mere naturligt på dansk. 

I nyhedsbrevet får du korte tips om AI, praktiske eksempler og inspiration til, hvordan du kan bruge ChatGPT i dit kommunikationsarbejde.