En guide til ophavsret på billeder lavet med kunstig intelligens.
Du har fået ChatGPT til at lave et flot portræt til LinkedIn. Eller måske har du brugt Geminis Nano Banana til at skabe mockups af dine publikationer.
Men hvem ejer rettighederne? Må du overhovedet bruge dem? Og hvad skal du være opmærksom på, før du poster dem?
Den korte version
Denne artikel gennemgår reglerne for AI og ophavsret i dybden. Vil du have et hurtigt overblik, så er her svar på de vigtigste spørgsmål:
Har jeg ophavsret til mit AI-billede?
Nej. Loven i Danmark og EU beskytter kun værker, som mennesker skaber. Da algoritmen genererer billedet, opnår du ingen ophavsretlig beskyttelse.
Må jeg bruge billedet?
Ja. OpenAI og Google giver dig brugsret i deres vilkår. Du må anvende resultaterne kommercielt på din hjemmeside og sociale medier.
Kan jeg forhindre andre i at kopiere det?
Nej. Da værket mangler ophavsretlig beskyttelse, kan enhver kopiere det frit uden dit samtykke.
Hvem har ansvaret, hvis billedet ligner noget eksisterende?
Det har du. Du hæfter, hvis billedet minder om en eksisterende kunstners værk. Tjek altid resultatet for at undgå at overtræde andres ophavsret.
Skal jeg fortælle, at billedet er lavet med AI?
Snart. EU indfører krav om mærkning i august 2026. Du skal markere realistiske AI-billeder tydeligt, så læseren kender kilden.
Hvordan mindsker jeg risikoen ved kommerciel brug?
Brug licenserede værktøjer. Adobe Firefly og Shutterstock AI træner deres modeller på lovligt materiale. Det mindsker din risiko for retssager.
Hovedreglen: Kun mennesker kan have ophavsret
I dansk ret kan kun mennesker have ophavsret. Det gælder også i EU og USA. Den danske ophavsretslov kræver, at et værk skal være resultat af “ophavsmandens personlige og skabende indsats.
Når du skriver et prompt og trykker på knappen, er det AI-modellen, der skaber billedet. Du har ikke truffet de kreative valg om komposition, farver og detaljer. AI’en har. Og AI’en er ikke et menneske.
Den første EU-dom på området faldt i Prag i 2024. En person havde skabt et billede med DALL-E og sagsøgte et advokatfirma, der havde brugt billedet uden tilladelse. Retten afviste sagen. Begrundelsen var klar: Et AI-genereret billede er ikke resultat af en kreativ indsats og kan derfor ikke opnå ophavsretlig beskyttelse.
I USA har US Copyright Office taget samme linje. De har afvist flere ansøgninger om registrering af rent AI-genereret indhold og slået fast, at ophavsret kræver et menneske som ophavsmand.
Hvad betyder det i praksis?
Når dit AI-genererede billede ikke har ophavsretlig beskyttelse, er det et ikke-beskyttet værk. Det betyder:
- Du kan ikke forhindre andre i at bruge det
- Du kan ikke kræve betaling, hvis nogen kopierer det
- Du kan ikke sagsøge for krænkelse.
Til gengæld kan du frit bruge billedet selv, da ingen andre har ophavsretten.
Undtagelsen: Væsentlig menneskelig indsats
Der findes en gråzone. Hvis du har lagt en betydelig kreativ indsats i processen, kan du muligvis opnå ophavsret. Det afgørende er graden af menneskelig kontrol over det endelige resultat.
Ren promptskrivning tæller ikke. US Copyright Office har slået fast, at det at skrive tusindvis af prompts og vælge det bedste resultat ikke er nok.
Men der er tilfælde, hvor du kan opnå beskyttelse:
- Du bruger AI som et værktøj og efterbehandler billedet væsentligt i Photoshop eller lignende
- Du sammensætter flere AI-elementer i en original komposition, hvor helheden er din kreative præstation
- Du træffer konkrete kreative valg undervejs, der styrer resultatet i en unik retning
Tommelfingerregel: Hvis to personer med samme prompt kunne få næsten identiske resultater, har du ikke ophavsret. Hvis dit resultat kræver dine specifikke kreative valg for at blive til, har du bedre chancer.
Hvad siger værktøjernes vilkår?
Selv om du ikke har ophavsret efter loven, kan værktøjernes brugervilkår give dig brugsret. Det er to forskellige ting.
ChatGPT og DALL-E (OpenAI)
OpenAI er ret gavmild. Deres vilkår siger, at de “overfører alle rettigheder, titel og interesse” i det genererede output til dig. Du må bruge billederne kommercielt, sælge dem og genbruge dem.
Vigtig hage: OpenAI garanterer ikke, at dine billeder ikke krænker andres rettigheder. Det ansvar ligger hos dig.
Nano Banana
Her skal du være præcis. Der findes flere tjenester:
Nano Banana AI Studio bruger Googles Gemini-model. Deres vilkår giver dig brugsret, men ikke eksklusiv ejendomsret. De understreger, at andre brugere kan generere lignende indhold, og at du selv står til ansvar for krænkelser.
Nano Banana Pro er en anden variant med lignende vilkår.
Fælles for dem: Du får lov til at bruge billederne, men de er ikke unikke, og du har ansvaret.
Så må du godt dele dine AI-billeder?
Ja, som udgangspunkt må du godt dele AI-genererede billeder på LinkedIn, din hjemmeside eller andre steder. Værktøjerne giver dig tilladelse, og loven forbyder det ikke.
Men der er faldgruber. Her er de fire vigtigste:
1. Du kan krænke andres ophavsret
AI-modeller er trænet på milliarder af billeder fra internettet, mange af dem beskyttet af ophavsret. Resultatet kan komme til at ligne eksisterende værker.
Der er dokumenterede eksempler på AI-billeder, der reproducerer kunstneres signaturer, eller som ligner kendte værker så meget, at det er åbenlyst, at originalen er brugt i træningen.
Hvis dit AI-billede ligner et eksisterende ophavsretligt beskyttet værk, kan du blive holdt ansvarlig for krænkelse. Det er dit ansvar at tjekke, at billedet ikke minder for meget om noget eksisterende.
Praktisk råd: Undgå prompts som “i stil med kendt kunstner” eller referencer til specifikke kendte værker. Det øger risikoen markant.
2. Vær forsigtig med personer og ansigter
Hvis du genererer realistiske billeder af mennesker, kan der opstå problemer med personlighedsretten. Mange værktøjer forbyder at generere billeder, der fremstiller virkelige personer uden deres samtykke.
Hvis du laver AI-portrætter af dig selv til LinkedIn, er det uproblematisk, da du har samtykke. Men generér ikke realistiske billeder af kolleger, offentlige personer eller andre uden tilladelse.
3. Oplysningspligt er på vej
EU’s AI-forordning (AI Act) stiller krav om, at AI-genereret indhold skal mærkes tydeligt, hvis det kan forveksles med ægte indhold. Det gælder især realistiske billeder og videoer.
Kravene træder i kraft fra august 2026. Selv om reglerne primært retter sig mod udbyderne, er det god praksis at være åben om, at dit billede er AI-genereret. Det bygger tillid og forebygger misforståelser.
- Tjek værktøjets vilkår for kommerciel brug
- Overvej at bruge værktøjer som Adobe Firefly eller Shutterstock AI, der er trænet på licenseret materiale
- Vær opmærksom på, om du har indgået aftaler med kunder, der kræver originalitet eller forbyder AI-brug
Licenserede værktøjer giver større sikkerhed
Hvis du bruger AI-billeder kommercielt, bør du overveje værktøjer, der er trænet på licenseret materiale:
Adobe Firefly er trænet på Adobe Stock og offentligt tilgængeligt indhold. De giver kommerciel brugsret og indemner mod krav fra tredjepart.
Shutterstock AI bruger deres eget bibliotek af licenserede billeder. Det giver større sikkerhed, men begrænser også kreativiteten.
Disse værktøjer koster typisk mere, men reducerer risikoen for krænkelsessager markant.
Fremtiden
Reglerne på området er under hastig udvikling. Den 15. september 2025 afleverede Kulturministeriets ekspertgruppe ti anbefalinger til, hvordan ophavsretten skal tilpasses AI-alderen. Blandt forslagene er:
- Krav om transparens i træningsdata
- Stramning af regler for tekst- og datamining
- Bedre muligheder for rettighedshavere til at håndhæve deres rettigheder
Der kommer sandsynligvis ny lovgivning i både Danmark og EU inden for de næste par år. Hold øje med udviklingen.
Vigtigt: Vi afventer stadig de første danske domme på området. Det er uvist, om danske domstole vil følge den tjekkiske linje fuldt ud.
Opsummering: Det skal du huske
Har du ophavsret til dit AI-billede?
Må du bruge dit AI-billede?
Må du dele dit AI-billede?
Kan andre kopiere det?
Hvem har ansvaret for dit AI-billede?
Mine råd
- Brug AI-billeder til intern brug, mockups og sociale medier, hvor risikoen er lav
- Til vigtig kommerciel brug bør du overveje billeder fra licenserede værktøjer som Adobe Firefly eller Shutterstock AI
- Tjek altid dine billeder for ligheder med kendte værker
- Vær åben om, at billedet er AI-genereret
- Læs værktøjernes vilkår, især hvis du bruger billederne kommercielt
- Undgå at generere realistiske billeder af virkelige personer
- Dokumenter din proces, hvis du mener, du har lagt væsentlig kreativ indsats i et bil
Denne artikel er udarbejdet januar 2026. Retsområdet udvikler sig hastigt, så tjek altid de nyeste regler og retspraksis.
Jeg er ikke jurist, og denne artikel bygger på research via Google, ChatGPT, Claude, Gemini og Perplexity. Informationerne er krydstjekket med officielle kilder, men udgør ikke juridisk rådgivning. Søg professionel juridisk bistand ved konkrete spørgsmål.
Kilder
Domme, jura og ophavsret generelt
- Jurainfo: “Historisk afgørelse: Første sag i EU om ophavsret til AI-genererede billeder”
- Jurainfo: “Første dom i EU om ophavsretlig beskyttelse af kunstig intelligens”
- TVC Advokatfirma: “Første dom i EU om ophavsretlig beskyttelse af kunstig intelligens”
- Computerworld: “Afgørende domstolsnederlag for AI-kunst: Bliver ikke beskyttet af ophavsretten”
- LinkedIn-opslag om den tjekkiske DALL-E-dom (Ida Ebbensgaard)
- LinkedIn-opslag om den tjekkiske DALL-E-dom (IP topics)
- US Copyright Office – NewsNet Issue 1060
- US Copyright Office / Federal Register: “Copyright Registration Guidance: Works Containing Material Generated by Artificial Intelligence”
- Monolith Law: “Har prompts ophavsret? En grundig forklaring af …”
- Aalborg Universitet: “Immaterialrettens møde med Kunstig intelligens”
Dansk kontekst, rådgivning og praksis
- RettighedsAlliancen: “Ekspertgruppens anbefalinger om ophavsret og AI”
- Kulturministeriet: “Ekspertgruppe for ophavsret og kunstig intelligens”
- Kulturministeriet: PDF-rapport: “Anbefalinger fra Ekspertgruppe om ophavsret og kunstig intelligens”
- Kulturministeriet: “Ekspertgruppe vil gøre det sværere at dele ophavsretligt beskyttet materiale”
- Journalisten: “Guide: Sådan laver du AI-illustrationer uden at bryde reglerne om ophavsret”
- Side-Walk: “AI billeder i markedsføring”
- Mediapoint: “Må jeg bruge AI-genererede billeder i min markedsføring?”
- Undetectable.ai: “Kan du sælge AI-genereret kunst? Hvad du har brug for at …”
- Scenograf.dk: “AI, ophavsret og scenografisk arbejde – Midjourney under juridisk lup”
- Dansk Erhverv: “Juridisk brevkasse: Ophavsret og brug af AI-genererede billeder”
Platformsvilkår og kommerciel brug (OpenAI, Nano Banana m.fl.)
- OpenAI – EU “Vilkår for brug”
- OpenAI – globale “Vilkår for brug”
- OpenAI – samlet oversigt: “Vilkår & retningslinjer”
- OpenAI – tidligere EU-betingelser
- Nano Banana AI Studio: “Terms and Conditions”
- Banananano.ai: “Terms of Service”
- NanoBanana.uk: “Terms of Service”
- Google Gemini / Nano Banana Pro
- Google Gemini supportforum: “Copyright with Nano Banana”
- GLBGPT: “Can I Use AI Images for Commercial Use? Everything You …”
AI Act, mærkning og regulering
- Digital Strategy (EU-Kommissionen): “Commission publishes first draft code of practice for marking and labelling AI-generated content”
- Heuking: “AI ACT: How do companies need to label AI-generated content?”
- Digitaliseringsstyrelsen: “Reglerne i AI-forordningen”
- Folketingets oplysning / FOGP: “AI-forordningen – europæisk regulering af kunstig intelligens”
- Dansk Industri: “AI Act: EU’s lovgivning om kunstig intelligens”
- PwC: “AI Act | Dele af de nye krav er trådt i kraft den 2. februar 2025”
