For virksomheder
Grundlæggende brug af AI i kommunikationsafdelingen
Fra tilfældig brug til systematisk arbejde
I bruger allerede ChatGPT. Måske skriver nogen pressemeddelelser med det. Andre bruger det til research. En tredje laver LinkedIn-opslag.
Men så stopper det der.
Fordi ingen har lært jer, hvordan man får konsistent kvalitet ud af AI-værktøjerne. Hvordan man faktachecker. Hvordan man holder jeres tone. Og hvordan I arbejder sammen om det.
Det betyder, at I bruger AI tilfældigt – ikke systematisk. Og det koster jer tid i stedet for at spare den.
Det her kursus giver jer fundamentet. I lærer, hvordan man arbejder med AI-værktøjer, så de faktisk gør jeres arbejde bedre.
På 1-2 dage får I konkrete metoder, færdige prompts og klare aftaler for, hvordan I bruger AI fremover.
Det får I ud af kurset
Alle deltagere går hjem med praktisk erfaring – ikke bare viden.
I har skrevet prompts, der virker. Testet dem på jeres egne tekster. Og lært, hvordan man itererer sig frem til bedre output.
Men vigtigere: I har talt om barriererne. Sat ord på tvivlen. Og lavet konkrete aftaler for, hvordan I bruger AI fremover – så alle er med.
Det er forskellen mellem at “have hørt om AI” og faktisk arbejde med det systematisk.
På kurset arbejder vi med
-
Jeres medarbejdere står meget forskellige steder med AI (fra nybegynder til erfaren)
-
I oplever usikkerhed eller modstand mod teknologien
-
I vil kickstarte AI i teamet, men ved ikke, hvor I skal begynde.
Vi skræddersyr kurset til jeres behov. Det her er nogle af de emner, jeg foreslår vi tager op – men hvis der er noget andet, I gerne vil vide noget om, så laver vi det om. Det finder vi ud af i den forberedende samtale.
1. Kulturen i jeres afdeling
Vi starter med at tale om, hvordan I bruger AI i dag. Hvad virker? Hvad virker ikke? Og hvorfor bruger nogle af jer det ikke?
Vi sætter ord på barriererne. Tvivlen. Bekymringerne. Fordi når de er udtalt, kan vi arbejde med dem.
Og så laver I konkrete aftaler for, hvordan I går videre – så alle er trygge ved det.
2. Prompting – fra dårlig til god
Hvorfor giver “skriv en pressemeddelelse” et ubrugeligt resultat? Og hvordan skriver man en prompt, der faktisk giver output, I kan bruge?
Jeg viser live, hvordan man bygger en god prompt op. Og hvordan man justerer, når resultatet ikke er godt nok.
3. Tone of Voice
ChatGPT skriver som ChatGPT. Det vil I ikke have.
I lærer, hvordan man får AI-værktøjerne til at skrive i jeres tone. Med jeres ord. Så output lyder som jer – ikke som en robot.
4. Faktatjek og kvalitetskontrol
AI opfinder ting. Det ved I.
Men hvordan opdager I det? Og hvordan sikrer I, at det I sender ud, faktisk er korrekt?
Vi gennemgår konkrete metoder til at tjekke output. Så I kan stole på jeres eget arbejde.
5. Custom GPTs og Projekter
Når I har lært det grundlæggende, kan I bygge jeres egne værktøjer.
Custom GPTs er AI-assistenter, I selv designer til specifikke opgaver. Fx en der laver LinkedIn-opslag ud fra jeres pressemeddelelser. Eller en der skriver nyhedsbreve i jeres tone.
Og Projects (kanvas i ChatGPT) giver jer mulighed for at arbejde struktureret med længere tekster og flere dokumenter samtidig.
Jeg viser jer, hvordan I bygger dem. Og vi laver konkrete eksempler sammen.
6. Billedgenerering og mockups
AI kan også lave billeder. Til sociale medier. Til mockups af publikationer. Til illustrationer.
Vi arbejder med billedgenerering i ChatGPT. I lærer, hvordan man beskriver et billede, så det faktisk ligner det, I ønsker. Og hvordan I bruger det til at visualisere jeres ideer.
7. Hands-on øvelser
I arbejder selv. Med jeres egne tekster. Jeres egne opgaver.
Skriv en prompt til en nyhedsbrevsartikel. Få ChatGPT til at researche et emne. Lav en Custom GPT til en tilbagevendende opgave. Generer et mockup af en publikation.
Alle går hjem med prompts og værktøjer, de kan bruge i morgen.
8. Teamaftaler
Hvordan deler I gode prompts i teamet? Hvordan faktachecker I hinandens arbejde? Og hvordan sikrer I, at alle arbejder efter samme standarder?
I laver konkrete aftaler for, hvordan AI skal bruges i jeres afdeling fremover.
Praktisk
- 1-2 dage afhængigt af jeres behov og teamets størrelse.
Vi tager en forberedende samtale, hvor vi finder det rigtige format.
- Sted
Hos jer – eller et sted ude i byen efter jeres valg.
- Deltagerantal
Op til 20 deltagere.
- Forudsætninger
Deltagerne medbringer laptop og har oprettet en konto på ChatGPT inden kurset – gerne den betalte version. Kurset kan også holdes i Claude eller Gemini, hvis I foretrækker et af de værktøjer.
- Pris
Minimum 20.000 kr. ekskl. moms. Præcis pris afhænger af varighed, deltagerantal og tilpasning. Vi finder det rigtige niveau i en forberedende samtale.
Opfølgning
Efter kurset har I flere muligheder for at gå videre:
- Løbende sparring: Månedlige møder hvor vi følger op på jeres arbejde
- Sidemandsoplæring: Jeg kommer ud og arbejder sammen med enkelte medarbejdere på deres konkrete opgaver
- Prompt-kvalitetssikring: Send jeres prompts til mig, og jeg giver feedback på dem
- Nichekurser: Fx AI til nyhedsbrevsproduktion eller SEO-optimering
Alt opfølgning er mod betaling og tilpasses jeres behov.
Overbevis chefen
Hvis du læser det her og tænker “det ville være perfekt for vores team”, skal du måske først overbevise din chef.
Her er tre argumenter, der virker:
1. Det frigør tid til de opgaver, der betyder noget
Når folk ved, hvordan man bruger AI systematisk, slipper de for nogle af de trælse, rutineprægede opgaver. Det giver mere tid til det strategiske arbejde – det de synes er interessant og udviklende.
2. Det løser et kulturproblem, ikke bare et kompetenceproblem
Når nogle bruger AI, mens andre er skeptiske, opstår der splittelse. Det her kursus skaber tryghed og en fælles retning – så hele teamet er med.
3. I får konkrete værktøjer I kan bruge med det samme
Custom GPTs, billedgenerering, struktureret arbejde med Projekter. Alle går hjem med værktøjer, de kan bruge i morgen. Ikke bare teori, men metoder der virker i praksis.
Du kan også foreslå, at vi starter med et uforpligtende opkald, hvor vi taler om jeres specifikke behov.
Om mig
Jeg hedder Per Sommer og har arbejdet med kommunikation i over 20 år – blandt andet som kommunikationsrådgiver i Realdania, FOA og DSB.
De sidste par år har jeg brugt AI-værktøjer til at løse konkrete opgaver. Jeg har bygget en Custom GPT, der lavede LinkedIn-opslag ud fra pressemeddelelser. Og skrevet et jobopslag på to timer, der normalt tog to dage.
Det er den slags resultater, jeg hjælper jeres team med at opnå
Spørgsmål og svar
Skal vi have licenser til AI-værktøjer?
Jeg anbefaler, at alle deltagere har den betalte version af ChatGPT (Plus). Det giver adgang til de nyeste funktioner og bedre svar.
Kurset kan også holdes i Claude eller Gemini, hvis I allerede bruger et af de værktøjer.
Hvad hvis nogle i teamet aldrig har brugt AI før?
Det er fint. Kurset er bygget til at rumme både nybegyndere og erfarne. De lærer af hinanden.
Hvad hvis nogle er skeptiske over for AI?
Det taler vi om på kurset. Vi sætter ord på bekymringerne og finder en vej fremad, der passer til jeres kultur.
Er der opfølgning efter kurset?
Det er frivilligt. Nogle teams vil gerne have løbende sparring eller nichekurser bagefter. Andre klarer sig fint med det, de har lært. I bestemmer selv.
Kan kurset tilpasses til vores behov?
Ja, og det er vigtigt, vi tilpasser netop til jeres behov og situation.
Jeg kontakter jer altid inden kurset, så vi kan tage udgangspunkt i de opgaver, I sidder med, og de udfordringer, I oplever.
Kontakt mig
Vil I høre mere om kurset, eller har I spørgsmål til, hvordan det kan tilpasses jeres organisation?
Skriv til per@psommer.dk eller ring på 21490832
- Undgå stift og u-dansk sprog
- Spar tid på efterredigering
- Bliv mere tydelig i din kommunikation
Få min gratis guide:
Bedre sprog med ChatGPT og Gemini
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag guiden, der hjælper dig med at få ChatGPT og Gemini til at skrive klart, enkelt og mere naturligt på dansk.
I nyhedsbrevet får du tips om AI, praktiske eksempler og inspiration til, hvordan du kan bruge ChatGPT, Gemini og andre AI-værktøjer i dit kommunikationsarbejde.
Tak for din tilmelding
Hold øje med din indbakke. Du får guiden til bedre sprog i ChatGPT lige om lidt.