At læse korrektur på egne tekster kan være som at opdage persille mellem tænderne alt for sent – man ser det bare ikke selv. Her er, hvordan jeg bruger en specialbygget GPT til at fange fejlene, før andre gør det.
Nogle gange kan jeg gå fra frokost og være overbevist om, at alt ser fint ud. Jeg har endda tjekket mig i spejlet.
Og så opdager jeg senere, at jeg har gået hele eftermiddagen med et stykke persille i tænderne.
Præcis sådan har jeg det, når jeg læser korrektur på mine egne tekster. Jeg overser fejlene, fordi min hjerne viser mig den version, jeg gerne vil se.
Hvorfor vi overser vores egne fejl
Det fænomen hedder perceptuel udfyldning.
Hjernen læser det, vi tror, der står – ikke nødvendigvis det, vi faktisk har skrevet. Det betyder, at ord, der mangler, alligevel “dukker op” i vores bevidsthed.
For mit eget vedkommende kommer der en ekstra udfordring oveni: Jeg har aldrig været verdensmester i komma. Nok fordi jeg aldrig helt har set vigtigheden af det.
Min løsning: En korrektur-GPT
I dag har jeg en specialbygget GPT, der hjælper mig med at finde fejl, jeg ellers ville have overset.
Den er ikke fejlfri, men den har reddet mig mange gange.
Jeg fik idéen fra Simon Linde, der tidligere har delt en lignende prompt.
I min version får jeg ikke bare rettelserne – GPT’en fortæller mig også, hvilke slå- og stavefejl jeg har lavet. Det gør, at jeg lærer undervejs.
Et tip, hvis du vil prøve det
Det er min erfaring, at GPT’en fungerer bedst til kortere tekster.
Hvis du har en lang rapport, så del den op i afsnit og tjek ét ad gangen, i stedet for at smide hele teksten ind på én gang.
Hvis du ikke allerede har en GPT, der tjekker dine tekster, kan jeg virkelig anbefale at lave en.
Du kan finde den præcise prompt, jeg bruger, her:
Og billedet i toppen ...
Og billedet til det her indlæg… det er lavet med Sora – kunstig intelligens.
