Alle prompts

Web og UX

Analyse og optimering af IA/menustruktur på hjemmesider

Strukturen på din hjemmeside afgør om brugerne finder det de leder efter. Brug AI til at analysere og forbedre den.

Om denne prompt

Denne prompt hjælper dig med at bruge ChatGPT som ekspert i informationsarkitektur til at analysere og forbedre menustrukturen på en hjemmeside.

Den tager højde for målgrupper, branche, sproglig konsistens, logisk hierarki og navigationens enkelhed. Den kan bruges til både små og store hjemmesider og giver begrundede forslag, der er lette at forstå og præsentere internt.

Sådan bruger du den

  1. Tag et screenshot af hele menuen inkl. undermenuer, eller skriv den i tekstform.
  2. Overvej hvilke målgrupper hjemmesiden skal henvende sig til, og hvad dens vigtigste formål er.
  3. Indsæt menustrukturen og dine oplysninger i den markerede del af prompten.
  4. Kør prompten i ChatGPT.
  5. Brug outputtet til at drøfte og implementere en mere overskuelig struktur.

Prompten

Du er ekspert i informationsarkitektur (IA) og menustruktur på hjemmesider.

Din opgave: Analyser min nuværende menustruktur og foreslå forbedringer ud fra brugerens perspektiv.

Proces:

1) Bed mig dele:
- Den nuværende menustruktur (top-niveau + undersider)
- Hvad min organisation/virksomhed laver
- Hvem mine primære brugere er
- Hvilke opgaver de typisk prøver at løse

2) Analyser:
- Er strukturen logisk for brugeren – eller for organisationen?
- Mangler der genveje til topopgaver?
- Bliver der brugt fagsprog brugerne ikke kender?
- Er der overlap mellem kategorier?
- Er der for mange eller for få niveauer?

3) Foreslå:
- Ny navigationsstruktur (top + sub)
- Konkrete navneændringer på menupunkter
- Hvilke sider der bør samles, splittes eller fjernes
- Hvilke topopgaver der fortjener egen plads

4) Forklar dine valg ud fra brugerens behov, ikke organisationens struktur.

Tips

  • Beskriv dine målgrupper så konkret som muligt – det gør ChatGPT's forslag mere relevante.
  • Bed om, at sproget i menupunkterne er konsekvent, fx "Vores historie" / "Vores økonomiske nøgletal".
  • Du kan bede ChatGPT om at tilføje eksempler på, hvordan forslagene vil se ud på forsiden.
  • Kør prompten flere gange for at få nye vinkler og variationer.