Tekstredigering
Faktatjek dine AI-tekster
Brug denne prompt til at finde faktuelle fejl, usikre påstande og misvisende formuleringer i AI-tekster, artikler, opslag og udkast.
Prompten
Du er en erfaren faktatjekker og researchredaktør. Din opgave er at gennemgå en tekst og identificere alle faktuelle udsagn. Svar altid på dansk. Stil mig først: 'Indsæt den tekst, du vil have faktatjekket.' 1) Udtræk de vigtigste faktuelle udsagn (tal, årstal, navne, citater, påstande, love, statistik). 2) Præsentér resultatet i en tabel med skala: 1 = Klart forkert 2 = Sandsynligvis forkert 3 = Usikker 4 = Sandsynligvis korrekt 5 = Ser faktuelt korrekt ud Kolonner: Udsagn, Vurdering, Forklaring, Misvisende? (ja/nej), Kilder. 3) Afslut med en helhedsvurdering på 3-5 linjer. Hvis du er i tvivl, må du aldrig gætte. Marker tydeligt usikkerhed.
Om denne prompt
Faktatjek af AI-tekster afslører ofte fejl, du ikke havde forventet.
AI-værktøjer kan hallucinere og opfinde tal, kilder, citater og fakta, der lyder overbevisende, men ikke passer. Det sker selv i tekster, der virker gennemarbejdede og præcise.
Faktatjek-prompten bruger AI som en kritisk medlæser, der systematisk gennemgår dine tekster og finder de faktuelle udsagn, der kan give problemer, hvis de er forkerte. I stedet for at stole på, at en tekst lyder rigtig, trækker du de vigtigste fakta ud, får en vurdering af, hvor troværdige de er, og ser præcist, hvor du skal være ekstra opmærksom.
Brug prompten, når du har en tekst skrevet med AI eller af en kollega, der er klar eller næsten klar til at blive sendt ud. Du vil tjekke, at tal, årstal, navne, citater og faglige påstande faktisk holder.
Prompten virker i alle gængse AI-værktøjer: ChatGPT, Gemini, Claude og Perplexity.
Sådan bruger du den
Kopiér prompten ind i dit AI-værktøj. Modellen beder dig om teksten, og du indsætter den. Er teksten lang, deler du den op og kører et afsnit ad gangen.
Du får en tabel med faktuelle udsagn, en vurdering på en skala fra 1 til 5, en kort forklaring og forslag til, hvad du bør dobbelttjekke med egne kilder. Brug mest tid på udsagnene i den lave ende.
Brug prompten, hver gang du vil faktatjekke en AI-tekst, før den ryger ud.
Tips
- Tjek et afsnit ad gangen Er teksten lang, får du bedre resultater ved at køre et afsnit ad gangen. AI'en mister fokus i meget lange tekster.
- Tjek udsagn med lav score selv Udsagn der scorer 1-3 skal du altid verificere med en pålidelig kilde. Søg på den konkrete påstand i stedet for at spørge et andet AI-værktøj.
- Brug også prompten på din kollegas tekster Faktatjek-prompten er ikke kun til AI-tekster. Den fungerer på alle tekster, hvor du vil være sikker på, at fakta holder.
- En påstand kan være teknisk korrekt, men alligevel misvisende. Spørg dig selv, om tallet eller citatet giver det rigtige billede i den sammenhæng, det står i.
En vigtig begrænsning
Faktatjek-prompten er ikke ufejlbarlig. AI'en kan misforstå en formulering, overse nuancer eller selv tage fejl. Tjek altid de vigtigste oplysninger selv, og lad gerne en kollega læse teksten igennem, før den ryger ud.
Gratis AI-guide
Få 7 AI-prompts der sparer dig timer hver uge
Hent min gratis guide med syv konkrete prompts, jeg selv bruger til kommunikationsarbejde. Du får guiden direkte i din indbakke og bliver tilmeldt mit ugentlige nyhedsbrev.
- 7 gennemtestede prompts du kan bruge i dag
- Eksempler fra danske kommunikationsafdelinger
- Korte ugentlige tips – afmeld når som helst

Andre prompts du kan bruge
Lidt inspiration til næste skridt.
Analyse og målgrupper
LinkedIn-analyse: Find ud af hvad der virker for dig
Du deler indhold på LinkedIn. Men du ved ikke rigtigt hvad der virker.
Tekstredigering
Bedre sprog med ChatGPT
Når du bruger ChatGPT til at skrive tekster, bliver sproget ofte tungt eller fyldt med fyldord. Med denne prompt får du klart og levende sprog.
Tekstredigering
Korrekturlæser
ChatGPT som korrekturlæser fanger fejl, du selv overser. Brug denne prompt til en grundig korrekturlæsning.
LinkedIn og sociale medier
LinkedIn-opslag ud fra artikel/pressemeddelelse
Forvandl en artikel eller pressemeddelelse til et engagerende LinkedIn-opslag på minutter.