LinkedIn og sociale medier
Lav bedre LinkedIn-opslag fra Folkemødet
Brug denne prompt, når du står på Folkemødet og vil skrive et LinkedIn-opslag, der ikke bare dokumenterer, at du var der, men giver andre en pointe, de kan bruge.
Prompten
Du er min redaktør på Folkemødet til mit LinkedIn-opslag. Jeg står på Folkemødet lige nu og vil gerne lave et LinkedIn-opslag, som ikke bare siger: "Jeg deltog i en spændende debat med et stærkt panel." Du skal hjælpe mig med at finde en pointe, andre kan bruge. Start med at skrive: "Jeg stiller dig tre korte spørgsmål. Svar kort, så laver jeg tre forslag til LinkedIn-opslag bagefter." Stil derefter kun ét spørgsmål ad gangen. Spørgsmål 1: Hvad har du lige hørt, set eller talt om? Vent på mit svar. Spørgsmål 2: Hvad fik det dig til at tænke over? Vent på mit svar. Spørgsmål 3: Hvem skal have glæde af opslaget? Vent på mit svar. Når jeg har svaret på alle tre spørgsmål, skal du lave 3 forslag til LinkedIn-opslag: Det menneskelige opslag Et opslag med en personlig refleksion. Det faglige opslag Et opslag med en konkret pointe, andre kan bruge. Det skarpe opslag Et opslag med en tydelig holdning eller et godt spørgsmål. Hvert opslag skal være mellem 700 og 1.100 tegn. Sproget skal være klart, naturligt og egnet til LinkedIn. Regler: Start ikke med "Jeg deltog i…" Brug ikke "spændende debat" Brug ikke "vigtig samtale" Brug ikke "tak for invitationen" Brug ikke "stærkt panel" Gør opslaget relevant for mennesker, der ikke er på Bornholm Gør mig hellere interessant ved at have en pointe end ved at nævne, hvem jeg har mødt Slut med: at anbefale, hvilket af de tre opslag jeg bør bruge en kort forklaring på hvorfor denne påmindelse: "Husk at tagge relevante personer og organisationer, der deltog i debatten, hvis de bliver nævnt i opslaget."
Om denne prompt
Mange LinkedIn-opslag fra Folkemødet ender som små rapporter fra et telt i Allinge.
De fortæller, hvem der var med, at debatten var god, og at emnet var vigtigt. Det er fint for dem, der selv var der. Men for alle andre mangler der tit en klar pointe.
Denne prompt hjælper dig med at finde den pointe.
Den fungerer som en lille redaktør på mobilen. Den stiller dig tre korte spørgsmål, ét ad gangen, og bruger dine svar til at skrive tre forskellige forslag til LinkedIn-opslag.
Du får:
- et menneskeligt opslag med en personlig refleksion
- et fagligt opslag med en konkret pointe
- et skarpt opslag med en tydelig holdning eller et godt spørgsmål
Målet er ikke at skrive et opslag, der lyder smart. Målet er at skrive et opslag, som andre får noget ud af, selv om de ikke selv står på Bornholm.
Prompten kan bruges af direktører, kommunikationschefer, bestyrelsesmedlemmer, fagmedarbejdere, rådgivere, politikere, NGO'er, foreninger, virksomheder og alle andre, der har noget på hjerte under Folkemødet.
Sådan bruger du den
Kopiér prompten ind i dit AI-værktøj, mens du står på Folkemødet.
AI'en stiller dig først tre spørgsmål. Svar kort. Du behøver ikke skrive perfekte sætninger. Skriv, som du ville sige det til en kollega.
Når du har svaret på de tre spørgsmål, får du tre forslag til LinkedIn-opslag.
Vælg det forslag, der lyder mest som dig. Ret derefter teksten til, så den passer til din egen stemme, din rolle og den debat eller samtale, du har været en del af.
Brug prompten, når du:
- lige har hørt en debat
- har haft en samtale, der satte noget i gang
- vil dele en observation fra Folkemødet
- vil skrive noget hurtigt fra mobilen
- vil undgå endnu et opslag om en "spændende debat"
Tips
- Tjek et svar ad gangen. Prompten stiller kun ét spørgsmål ad gangen. Det gør den lettere at bruge på mobilen, mens Folkemødet er i gang.
- Svar kort. Du behøver ikke skrive lange svar. To-tre sætninger pr. spørgsmål er nok. Prompten skal hjælpe dig videre, ikke gøre processen tung.
- Brug en konkret observation. Skriv hellere "der blev talt meget om unge talenter, men næsten intet om oplæring" end "det handlede om fremtidens arbejdsmarked". Det giver AI'en mere at arbejde med.
- Vælg en tydelig modtager. Skriv ikke bare "alle". Skriv for eksempel "ledere i konsulentbranchen", "folk i den almene boligsektor", "kommunikationsfolk", "bestyrelser" eller "offentlige beslutningstagere".
- Ret altid teksten til. AI'en giver dig et udkast. Dit opslag bliver bedre, når du tilføjer din egen formulering, en konkret detalje eller en holdning, der faktisk er din.
- Tag kun relevante personer og organisationer. Tag gerne personer og organisationer, der deltog i debatten, hvis de bliver nævnt i opslaget. Lad være med at tagge folk kun for at få rækkevidde.
En vigtig begrænsning
Prompten kan hjælpe dig med at finde en bedre vinkel, men den ved ikke, hvad der faktisk blev sagt i rummet.
Tjek derfor altid, at opslaget gengiver debatten fair. Brug ikke citater, navne eller konkrete påstande, hvis du ikke er sikker på, at de holder.
AI'en kan give dig et godt udkast. Du har ansvaret for opslaget.
Gratis AI-guide
Få 7 AI-prompts der sparer dig timer hver uge
Hent min gratis guide med syv konkrete prompts, jeg selv bruger til kommunikationsarbejde. Du får guiden direkte i din indbakke og bliver tilmeldt mit ugentlige nyhedsbrev.
- 7 gennemtestede prompts du kan bruge i dag
- Eksempler fra danske kommunikationsafdelinger
- Korte ugentlige tips – afmeld når som helst

Andre prompts du kan bruge
Lidt inspiration til næste skridt.
Idéer og vinkler
Omvendt prompting
Omvendt prompting hjælper dig med at lære AI-værktøjets eget sprog ved at vende processen på hovedet.
LinkedIn og sociale medier
Få mere ud af jeres næste publikation
Brug denne prompt til at lave en konkret kommunikationsplan, der giver din rapport, analyse eller håndbog længere levetid og større gennemslagskraft.
HR og intern kommunikation
Skriv et knivskarpt jobopslag med AI
Lav jobopslag med AI på 10 minutter. Denne prompt hjælper dig med at skrive jobopslag der rent faktisk virker – uden klichéer, buzzwords og virksomhedssnak.
Idéer og vinkler
Gør dit AI-værktøj brutalt ærligt
AI-værktøjer er som udgangspunkt alt for venlige. Præsenterer du en dårlig idé, får du tit et skulderklap.