personligheder hero

Vælg din ChatGPT-personlighed – fra kynisk til nørd

ChatGPT har fået fem personligheder – fra robot til kyniker. Det betyder, at du nu selv kan bestemme tonen i de svar, du får, alt efter om du vil have dem korte, sarkastiske eller nørdet begejstrede.

Er du også træt af, at ChatGPT nogle gange lyder lige lovlig høflig og lidt for poleret?
Så er der godt nyt: Du kan nu selv vælge, hvilken personlighed ChatGPT skal have, når den svarer dig.

OpenAI har lanceret fem muligheder:

  • Standard – munter og tilpasningsdygtig
  • Kynisk – kritisk tænkende og sarkastisk
  • Robot – effektiv og ligefrem
  • God lytter – eftertænksom og støttende
  • Nørd – udforskende og entusiastisk

Det ændrer ikke på, hvad ChatGPT kan – men på måden, den kommunikerer med dig.

Sådan skifter du personlighed i ChatGPT

  1. Klik på dit profil-ikon nederst i venstre hjørne af ChatGPT.
  2. Vælg Tilpas ChatGPT.
  3. Under “Hvilken personlighed skal ChatGPT have?” vælger du din favorit.

Eksempel: En dag på stranden

For at teste forskellene bad jeg ChatGPT svare på samme spørgsmål i alle fem personligheder:

“Hvad kan jeg lave en dag på stranden i morgen?”

Sådan svarede de:

Standard:
“Tag afsted tidligt, mens der er færre mennesker. Gå en tur langs vandet og nyd roen.”

Kynisk:
“En hel dag med sand i skoene og solcreme i håret? Fint. Læs en bog eller spil kort, så har du noget at lave ud over at glo på havet.”

Robot:
“1) Morgendukkert.
2) Gå tur langs vandet og saml skaller eller sten.”

God lytter:
“Vil du have ro – eller lidt aktivitet? Du kan tage en stille morgentur eller finde et hjørne til en bog eller podcast.”

Nørd:
“Start med en tidlig dukkert og kaffe fra en termokande. Senere kan du samle skaller eller udforske klitterne som en lille vandretur.”

Min egen favorit

Jeg er selv ret begejstret for den kyniske personlighed med sine knastørre og sarkastiske svar. Det er et sjovt afbræk fra den lidt for høflige standardtone.

Men til opgaver som artikler, opslag og andet indhold foretrækker jeg stadig Standard – fordi tonen er mere balanceret og let at arbejde videre med.

Hvad skal du vælge?

Hvis du bruger ChatGPT til at skrive tekster, er Standard nok det sikreste valg.

Men hvis du vil have mere variation i hverdagen – eller bare udfordre dig selv – kan de andre personligheder være værd at lege med.

Og billedet i toppen ...

 er lavet med Sora – kunstig intelligens.

Relaterede artikler

AI for kommunikationsfolk

Få min gratis guide:
Bedre sprog med ChatGPT

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag guiden, der hjælper dig med at få ChatGPT til at skrive klart, enkelt og mere naturligt på dansk. 

I nyhedsbrevet får du korte tips om AI, praktiske eksempler og inspiration til, hvordan du kan bruge ChatGPT i dit kommunikationsarbejde.