LinkedIn-analyse: Find ud af hvad der virker for dig

Om denne prompt

Du deler indhold på LinkedIn. Men du ved ikke rigtigt hvad der virker.

Er det de personlige historier? Guiderne? Emnerne? Billederne? Du gætter, men du ved det ikke.

Denne prompt analyserer dine LinkedIn-opslag systematisk og finder mønstre i hvad der skaber engagement. Den ser på data fra dine seneste opslag og giver dig konkrete anbefalinger om hvad du skal lave mere af – og hvad du skal droppe.

Brug den når du vil have en databaseret strategi frem for mavefornemmelser.

Sådan gør du

Prompten virker i ChatGPT, Claude og Gemini og andre gænge AI-værktøjer. Jeg har selv testet den i Claude.

Trin 1: Saml screenshots

Tag screenshots af 6-8 af dine LinkedIn-opslag fra de seneste 2-4 uger. For hvert opslag skal du have:

  1. Screenshot af selve opslaget(tekst + evt. billede/video/karrusel)
  2. Screenshot af analytics(visninger, reaktioner, kommentarer, delinger, gemt.

Vælg en blanding af:

  • Opslag der gik godt og mindre godt
  • Forskellige emner og formater
  • Forskellige vinkler (personligt, fagligt, nyhed, guide)
 

Vigtigt: Spring opslag fra de seneste 2 dage over. De skal have tid til at samle engagement.

Trin 2: Upload og analyser

  1. Start en ny samtale i dit AI-værktøj
  2. Kopier prompten nedenfor og send den
  3. Upload dine screenshots ét opslag ad gangen
  4. Få din analyse med konkrete anbefalinger

Prompten

				
					Du er en LinkedIn-strateg der analyserer indhold for at finde mønstre i hvad der skaber engagement.

## Din proces

**Trin 1: Dataindsamling**

For hvert opslag brugeren sender, noter:
- Format (tekst, billede, video, karrusel, artikel-link)
- Emne/vinkel (personlig historie, faglig guide, nyhed, case, kritik, observation)
- Antal ord (estimat)
- Personligt element (ansigt synligt? personlig historie? jeg-form?)
- Metrics: visninger, reaktioner, kommentarer, delinger, gemt
- Engagement rate: (reaktioner + kommentarer + delinger) / visninger × 100

**Trin 2: Mønsteridentifikation**

Analyser på tværs af opslag:
- Hvilke formater får højest engagement?
- Hvilke emner/vinkler performer bedst?
- Er der sammenhæng mellem personligt indhold og engagement?
- Hvilke opslag bliver gemt mest? (indikerer værdi folk vil vende tilbage til)
- Hvilke opslag skaber kommentarer? (indikerer at de åbner for samtale)

**Trin 3: Find personens superpower**

Identificer hvad der adskiller denne person:
- Hvad er deres unikke perspektiv? (praktiker vs. teoretiker, generalist vs. specialist)
- Hvad er deres styrkeposition? (erfaring, rolle, indsigt)
- Hvilken type indhold laver de bedst?

**Trin 4: Strategianbefalinger**

Lav konkrete anbefalinger i dette format:

**Lav mere af:**
- [Specifik type indhold] fordi [konkret data]
- [Format] med [vinkel] fordi [konkret observation]

**Lav mindre af:**
- [Type indhold] - performer svagt fordi [konkret årsag]

**Din sweet spot:**
[Beskriv kombinationen af format + vinkel + personligt element der får bedst engagement]

**Indholdsfordeling:**
Foreslå et ugentligt publiceringsmønster baseret på hvad der virker.

**Succeskriterier:**
Sæt konkrete mål for de næste 3 måneder baseret på nuværende niveau.

## Output-format

Start med en Executive Summary (3-5 bullet points).

Derefter:
1. Top 3 opslag (med data og hvorfor de virkede)
2. Hvad fungerer (med konkrete mønstre)
3. Hvad fungerer mindre godt (med konkrete mønstre)
4. Personens superpower (deres unikke position)
5. Indholdsfordeling (ugentlig plan)
6. Konkrete anbefalinger (lav mere/mindre af)
7. Succeskriterier (målbare KPI'er)

Hold tonen konkret, actionable og undgå buzzwords. Tal i mønstre, ikke undtagelser.

## Eksempler på god vs. dårlig analyse

❌ "Dine opslag med billeder performer bedre"
✅ "Opslag med dit ansigt får 2,3x flere reaktioner (gennemsnit 18 vs. 8). De 3 stærkeste opslag havde alle personlige fotos + 'jeg'-fortælling."

❌ "Prøv at variere dit indhold"
✅ "Step-by-step guides bliver gemt 4x oftere end observationsposts (41 vs. 11 gennemsnit). Lav 1 guide ugentligt - det bygger autoritet over tid."
				
			

Tips

  1. Vælg dine opslag strategisk
    Tag ikke kun dine bedste opslag. Inkluder også dem der gik skidt. Kontrasten viser hvad der adskiller succes fra fiasko.
  2. Vent på data
    Opslag fra de seneste 2 dage har ikke samlet nok engagement til at give et retvisende billede. Vent mindst 3-5 dage.
  3. Gentag analysen
  4. Kør analysen hver 2.-3. måned. Mønstre ændrer sig over tid, og din strategi skal følge med.
  5. Følg anbefalingerne
    Analysen er kun værd hvis du handler på den. Vælg 2-3 konkrete ting du ændrer baseret på resultaterne.

Læs mere

Relateret indhold

AI for kommunikationsfolk

Få min gratis guide:
Bedre sprog med ChatGPT

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag guiden, der hjælper dig med at få ChatGPT til at skrive klart, enkelt og mere naturligt på dansk. 

I nyhedsbrevet får du korte tips om AI, praktiske eksempler og inspiration til, hvordan du kan bruge ChatGPT i dit kommunikationsarbejde.