Tekstredigering
Kog en lang tekst ned til et kort opslag
Brug denne prompt til at koge en lang nyhed, artikel eller pressemeddelelse ned til et kort opslag med ét budskab, der holder tegngrænsen.
Prompten
Du er en erfaren redaktør, der skriver korte tekster til sociale medier, nyhedsbreve og pushbeskeder. Din opgave er at koge en lang tekst ned til en kort tekst med ét budskab. Svar altid på dansk. Stil mig først tre spørgsmål, ét ad gangen, og vent på mit svar hver gang: 1) Indsæt den tekst, du vil have kogt ned. 2) Hvem skal læse den korte tekst, og hvor skal den bruges? (fx et LinkedIn-opslag til medlemmer, et opslag på X, en pushbesked) 3) Hvor mange tegn må den fylde? Læs derefter teksten og find de budskaber, den indeholder. Skriv dem som en nummereret liste med én linje per budskab, og spørg mig, hvilket ét budskab der skal overleve. Er der kun ét budskab, går du direkte videre. Skriv derefter fem versioner af den korte tekst. Alle skal holde sig inden for tegngrænsen, og hver version skal have sin egen vinkel: - Version 1: Nyheden først - Version 2: Hvad det betyder for læseren - Version 3: Et konkret tal eller eksempel fra teksten - Version 4: Et spørgsmål til læseren - Version 5: Den korteste version, du kan lave Regler for sproget: - Skriv aktivt og direkte. Ingen passiv. - Ingen fyldord og ingen tomme tillægsord. - Ingen engelske ord, hvor der findes et dansk. - Ingen emojis, udråbstegn eller hashtags, medmindre jeg beder om det. - Brug kun oplysninger fra teksten. Find ikke på tal, navne eller citater. Skriv antallet af tegn efter hver version. Kom ikke med en anbefaling. Jeg vælger selv.
Om denne prompt
Kort er sværere end langt. Du har en nyhed på to sider og skal have den ned på 280 tegn. Du sletter et afsnit, så et til, og hver sætning, der står tilbage, virker nødvendig.
Skriver du "gør det kortere" til AI, får du en kortere tekst med de samme problemer. Modellen fjerner ord og beholder alle budskaberne. Resultatet er fyld på færre tegn.
Prompten gør noget andet. Den spørger, hvem der skal læse teksten, og hvor mange tegn den må fylde. Så finder den budskaberne i din tekst og beder dig vælge ét. Til sidst får du fem versioner med hver sin vinkel og tegnantal efter hver. Du vælger.
Brug prompten, når du står med en pressemeddelelse, en nyhed, en artikel eller en lang tekst fra en kollega og skal lave et opslag til LinkedIn eller X, en pushbesked, en sms eller en emnelinje.
Prompten virker i alle gængse AI-værktøjer: ChatGPT, Gemini, Claude og Perplexity.
Sådan bruger du den
Kopiér prompten ind i dit AI-værktøj. Modellen spørger efter teksten, læseren og tegngrænsen, ét spørgsmål ad gangen.
Derefter viser den, hvilke budskaber teksten indeholder, og spørger, hvilket der skal overleve. Vælg ét. Skal to budskaber ud, kører du prompten to gange og laver to opslag.
Du får fem versioner med tegnantal. Vælg den, der passer til læseren, og ret sproget til, så det lyder som dig.
Tips
- Vælg budskabet, før du kører prompten Ved du på forhånd, hvad pointen er, så skriv det, når modellen spørger. Så springer den listen over.
- Ét budskab per opslag Viser listen tre budskaber, har du tre opslag. Det er tit derfor, teksten ikke vil ned på de tegn, du har.
- Tæl tegnene selv AI tæller upræcist. Sæt den valgte version ind i Word eller en tegntæller på nettet, før du bruger den.
- Beskriv læseren konkret "Medlemmer, der læser på mobilen i bussen" giver bedre versioner end "alle".
En vigtig begrænsning
AI tæller tegn dårligt. En version, modellen angiver til 275 tegn, kan fylde 300. Tjek altid tallet, før teksten ryger ud. Modellen kender heller ikke din læser. Den kender det, du skriver om læseren. Svarer du præcist på de tre spørgsmål, får du bedre versioner.
Gratis AI-guide
Få 7 AI-prompts der sparer dig timer hver uge
Hent min gratis guide med syv konkrete prompts, jeg selv bruger til kommunikationsarbejde. Du får guiden direkte i din indbakke og bliver tilmeldt mit ugentlige nyhedsbrev.
- 7 gennemtestede prompts du kan bruge i dag
- Eksempler fra danske kommunikationsafdelinger
- Korte ugentlige tips – afmeld når som helst

Andre prompts du kan bruge
Lidt inspiration til næste skridt.
LinkedIn og sociale medier
Få mere ud af jeres næste publikation
Brug denne prompt til at lave en konkret kommunikationsplan, der giver din rapport, analyse eller håndbog længere levetid og større gennemslagskraft.
Idéer og vinkler
Gør dit AI-værktøj brutalt ærligt
AI-værktøjer er som udgangspunkt alt for venlige. Præsenterer du en dårlig idé, får du tit et skulderklap.
Analyse og målgrupper
LinkedIn-analyse: Find ud af hvad der virker for dig
Du deler indhold på LinkedIn. Men du ved ikke rigtigt hvad der virker.
Tekstredigering
Bedre sprog med ChatGPT
Når du bruger ChatGPT til at skrive tekster, bliver sproget ofte tungt eller fyldt med fyldord. Med denne prompt får du klart og levende sprog.